MTV Danmark

MTV er verdens største musik- og ungdomskanal. En global tv-kanal med 100 % lokal programflade. MTV giver dig nytænkende og provokerende underholdning i form af de bedste shows med intriger, satire, halsbrækkende stunts, glitter og glamour m.m. kombineret med den nyeste musik og de svedigste musikvideoer. Selvom MTV beskæftiger sig med underholdning, er det samtidig vigtigt at sætte fokus på miljøet, og hvordan unge forbruger energi i en hverdag fyldt med smart teknologi. Vi støtter derfor SMERGY kampagnen, og håber på at kunne belyse nogle af de største energislugere, der tilmed tømmer pengepungen. Mindre energi, mindre regninger, mere tid og overskud til underholdning


Link til MTV's pressemeddelelse om SMERGY

Link til MTV's hjemmeside

KU Science

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet 

 

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.400 ansatte og 9.000 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Forskning kræver energi. Energi til frysere, it-systemer og computere, avancerede mikroskoper, stinkskabe, varmeskabe og masser af lys. Med sine mange ansatte, studerende og energitunge laboratorier har SCIENCE det største energiforbrug på universitetet. Vi er derfor en væsentlig medspiller i Københavns Universitets arbejde, hen i mod et bæredygtigt universitet. Et arbejde der siden 2008 har resulteret i en reduktion af COudledningen på 28,8 % og en reduktion af energiforbruget på 20,4 % pr.årsværk. En stor del af disse resultater skyldes adfærdsændringer hos studerende og ansatte på SCIENCE.

På facebooksiden Green Campus SCIENCE kan du følge SCIENCE's vej mod en grønnere og mere bæredygtig hverdag og få inspiration til, hvordan du selv kan gøre en forskel.

Hjemmeside www.science.ku.dk

Studenterhus Aarhus

Studenterhus Aarhus er et socialt, tværfagligt mødested for studerende på de videregående uddannelser i Aarhus, hvor de studerendes kompetencer bringes i spil i krydsfeltet mellem uddannelse, kultur og erhvervsliv med det formål at skabe vækst og udvikling i Aarhus og den omgivende region.

Studenterhus Aarhus er til for byens studerende, og det er stedet hvor man som studerende kan lave aktiviteter, holde fester, få styrket sine karrieremuligheder eller bare få venner for livet.

De holder til i Studenternes hus og driver Studenterbaren i kælderen, Studiecaféen der ligger i stueetagen med adgang til pladsen ud mod Nordre Ringgade. Derudover afholder de arrangementer i Stakladen flere gange om ugen, og driver spillestedsdelen Stakladen Live. 

Foreningen "De studerendes hus i Aarhus" blev stiftet i 2003. Det er denne forening, der i dag står bag Studenterhus Århus. Foreningens bestyrelse består af tre erhvervsmedlemmer, tre repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og tre studerende.

Studenterhus Aarhus skal være en bæredygtig forretning, der profilerer uddannelsesbyen Aarhus lokalt, nationalt og internationalt i forhold til nuværende og kommende studerende.

Find dem på facebook

Læs mere på deres hjemmeside

Konkurrencer Nonstop

Konkurrencer Nonstop er Danmarks eneste konkurrenceside med fokus på privatlivsbeskyttelse, overholdelse af lovgivning, ingen opringninger og spam.

Her deles konkurrencer fra internettet og Facebook, som alle overholder vores strenge krav. Dette sikrer en bæredygtig hjemmeside, hvor brugerne har lyst til at engagere sig og komme igen.

Direktøren er uddannet Skov- og Landskabsingeniør og meget engageret i at støtte tiltag, der er gavnlige for miljøet. Vi støtter derfor SMERGYkampagnen. Vi mener, at det er vigtigt at bibeholde fokus på begrænsning af klimaforandringer, da den største kamp tages af ildsjæle rundt om i verden.

Find Konkurrencer Nonstop på Facebook

Hjemmeside: www.konkurrencer-nonstop.dk